Hustruen til den tidligere bestyrelsesformand i IT Factory Asger Jensby har ved retten i Lyngby fået en bøde på 110.000 kroner for sjusk med en skatteindbetaling for 2005, oplyser lokalavisen.dk.
Den 43-årige kvinde var selv ansat i IT Factory som kundechef under den svindeldømte Stein Bagger. Anklagemyndigheden havde tiltalt hende for tre forhold af regulært skattesvindel i årene 2004-2007 og krævet kvinden fængslet.




























