Danskerne vågnede fredag op til et gedigent blæsevejr, men lørdag bliver det endnu mere voldsomt.
»I løbet af fredagen klarer det op, men i nat kommer det et nyt blæsevejr med regn ind over landet. Lørdag bliver en ekstrem blæsende dag. Vi forventer stormende kuling i hele landet, og der kommer formentlig vindstød af stormstyrke og måske endda af orkanstyrke. Vi er tæt på at skulle udsende en stormvarsel for Nordjylland«, siger DMI's vagtchef, Jesper Eriksen.



























