En privatfest i Odense fik uventet besøg, da to arrige mænd natten til lørdag dukkede op med en maskinpistol. Mændene tiltvang sig adgang til festen og fandt frem til en 29-årig mand, som de truede med våbnet, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.
De andre gæster til festen alarmerede straks politiet, der rykkede ud til adressen på Faaborgvej i den sydvestlige del af Odense.




























