Spindoktor går til modangreb i lækagesag

Lyt til artiklen

Det ændrede ikke trusselsbilledet for missionen i Irak i 2007, at jægersoldaternes mission blev lækket til pressen.

Det mener lederen af den gruppe jægersoldater, der var sendt på den konkrete mission, kaptajn Bo Jantzen. Han undsiger dermed jægerkorpsets daværende chef, Henrik Friis, der i 2007 sagde, at lækagen gjorde opgaven »vanskeligere og meget farligere« for soldaterne, og at lækagen dermed ugjorde en sikkerhedsrisiko. Men Bo Jantzens forklaring har fået alt for lidt opmærksomhed, mener Søren Gades tidligere pressechef Jacob Winther, der er sigtet i sagen for at have lækket fortrolige oplysninger, der kunne forvolde skade på andre. »Efter råd fra min advokat udtaler jeg mig ikke om sagen, men generelt vil jeg godt sige, at det undrer mig, at der ikke er mere fokus på de fakta, der er kommet frem under efterforskningen. For eksempel er det dokumenteret, at det ikke var farligt for soldaterne. Og det er jo afgørende for hele sagen«, siger Jacob Winther. Advokat ikke objektiv Samtidig går hans advokat, Anders Hvass, til angreb på Rigsadvokaten, som Hvass mener negligerer oplysningerne fra kaptajn Bo Jantzen. »Det er dybt chokerende, at Rigsadvokaten kun forholder sig til Henrik Friis’ udtalelser og slet ikke ser på Bo Jantzens. Rigsadvokaten er ikke objektiv. Det svarer til, at man i en mordsag ser to spor i sneen og kun vælger at følge det ene. Jeg aner ikke, hvorfor han ikke er objektiv. Jeg kan bare konstatere, at det er han ikke«. Hvorfor lytte til Bo Jantzen, når den daværende øverste chef har sagt, at lækagen var til skade for soldaternes sikkerhed? »Vi indkaldte Bo Jantzen, fordi vi ville høre fra en af dem, der var i skudlinjen, hvad situationen var. Han var den ansvarlige for soldaternes sikkerhed og derfor den, der kendte den konkrete situation bedst. Politiet ville ikke bruge ressourcer på at afhøre ham, og derfor afhørte jeg ham selv«, fortæller Anders Hvass, der har indgivet en erklæring til Højesteret om Bo Jantzens forklaring. En forklaring, som Politiken har fået indsigt i. Standardmission Heri forklarer Bo Jantzen, at: »Det forhold, at modstanderen måtte være bekendt med jægerkorpsets ankomst og deltagelse i krigshandlingerne, betingede ingen ændringer i instruktioner med hensyn til udførelsen af opgaven«. Han fortæller også, at jægerne var udsendt på en standardmission, hvilket betød, at de først ca. to døgn efter ankomst i Irak indledte missionen, og deres tilstedeværelse i lejren ville blive offentligt kendt fra landingstidspunktet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her