Forsvaret forsøger i øjeblikket med al magt at finde den officer, som siden i søndags har fortalt Ekstra Bladet om situationen på jorden i Helmand-provinsen i Afghanistan. Det skriver Ekstra Bladet.
Den anonyme officer siger, at de danske soldater er presset af Taleban og har med et hemmeligt militært kort over fundne og eksploderede vejsidebomber i Helmand illustreret Talebans styrke.




























