Selv om ventelisterne på de offentlige psykiatriske afdelinger er ved at eksplodere, henviser regionerne så godt som aldrig til de private psykiatriske behandlingstilbud, der ellers har masser af ledige pladser, skriver Information.
Sidste år indgik regionerne en aftale om en udvidet undersøgelses- og behandlingsret, der garanterer psykiske patienter ret til behandling inden for to måneder. Men siden aftalen trådte i kraft, er ventelisterne kun blevet endnu længere.



























