Hemmelige breve i ambulancer afgør liv eller død

Lyt til artiklen

Sagen om lægernes hemmelige koder bevæger sig nu ud af sygehusene, for også i ambulancerne undlader personalet nemlig ofte at redde livet på alvorligt syge patienter, erfarer TV 2. Falck-ansatte får ganske enkelt et brev med fra sygehuset, hvor der står, at de ikke må forsøge genoplivning af visse patienter i tilfælde af hjertestop. Det er en praksis som ledelsen hos Falck bekræfter, og som også er beskrevet i en skriftlig instruks til selskabets ansatte. »Det er stik imod den arbejdsmetode, vi normalt har. Derfor er der meget vigtigt, at der er meget klare rammer om den«, siger korpslæge i Falck, Sven Trautner til TV 2.
Patienter og pårørende bliver ikke informeret
Patienterne får intet at vide om brevene, fordi Falck går ud fra, at patienter og pårørende er blevet orienteret om beslutningen om at undlade genoplivning af lægerne på sygehuset. Men det sker ikke altid, kan TV 2 | NYHEDERNE afsløre. Flere pårørende fortæller til tv 2, at de har fundet breve om at undlade genoplivning i ambulancerne - uden lægerne har informeret dem om beslutningen. Fik et brev med i ambulancen En af sagerne drejer sig om en 70-årig kvinde fra Århus. Da hun blev transporteret hjem fra Århus Sygehus, fik hun et brev med. Det var kvindens mand, der fandt brevet - og han fortæller, at hverken han eller hans kone, var blevet oplyst om at genoplivning var udelukket. Manden ønsker at være anonym, men navnet er kendt af redaktionen. »Vi informerer altid patienten, hvis der træffes en beslutningen om ikke at genoplive, men noget må være gået galt med kommunikationen i denne sag«, siger overlæge Anders Bonde Jensen fra Århus Sygehus. »Det er koldt og kynisk« En anden sag drejer sig om Theil Jensen, som var indlagt på Viborg Sygehus. Med ham i ambulancen fulgte der også et brev, og heller ikke her var hverken patient eller pårørende informeret om beslutningen. »Jeg synes, det er koldt og kynisk, at man bare skriver sådan noget, uden at vi vidste det«, siger Jette Jensen, som fandt brevet i sin mands bagage.
Patienter blev ikke informeret om koder i journalen

I begge sager er sundhedsloven efter al sandsynlighed blevet brudt af lægerne, for de er forpligtet til at informere deres patienter om, at de ikke vil blive genoplivet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her