Topledelsen i Region Hovedstaden har udsendt en alvorlig påmindelse, der skal indskærpe reglerne for information og samtykke for regionens læger.
Det sker som en konsekvens af den verserende sag fra Herlev Hospital. Her har flere alvorligt syge patienter - uden eget vidende - fået påført deres journaler koder, der viser, at de hverken skal på intensivafdeling eller genoplives i tilfælde af hjertestop.


























