Eksperter: Narkoindsats er totalt forfejlet

Lyt til artiklen

Danske unge har et problem. De ligger i toppen af europæiske statistikker for brug af amfetamin og kokain, viser den seneste årsberetning fra EU’s Narkotikaagentur. Og udbredelsen af hash ligger historisk højt. I oktober besluttede et politisk flertal derfor at skyde 19 millioner kroner i stort narkotika-forebyggelsesprojekt. Men allerede før det er skudt i gang, er det dømt til at mislykkes, siger eksperter nu. »Det er Danmarks største indsats rettet mod unge, og den er totalt forfejlet. Det er mange penge, der er tale om, og de kan bruges meget bedre«, siger professor og kriminolog Flemming Balvig fra Københavns Universitet.

Sundhedstyrelsen kender ikke anbefalet strategi
Han er sammen lektor Lars Holmberg førende på området herhjemme. Og begge anbefaler de en strategi, som Ungdomskommissionen fremlagde i efteråret 2009. En strategi, som Sundhedsstyrelsen, der står bag den nuværende indsats, ikke kender til.

I stedet hviler næste års indsatser på erfaringerne fra det treårige forebyggelsesprojekt ’Narkoen ud af byen’. Resultaterne blev offentliggjort i 2007 af daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som dengang begejstret sagde, at projektet havde båret frugt – misbruget var faldet som resultat af indsatsen.

Ikke gode erfaringer med projekt
Det er imidlertid lodret forkert; der er ikke dokumenteret positive resultater fra det projekt, siger både Flemming Balvig og Lars Holmberg. Indsatsen har hverken mindsket adgangen til narkotika eller fået de unge til at bruge færre stoffer.

»Der er grundlæggende ikke gode erfaringer med det projekt. Misbruget faldt lige så meget i de kommuner, som ikke var med i forsøget. Så at gå videre med den strategi virker tankeløst for ikke at sige tanketomt«, siger Lars Holmberg om projektet, der efter hans vurdering benyttede sig af traditionelle undervisnings- og informationsmetoder, som ikke virker.

Det pointerede de begge allerede i 2007, hvor de i en lang artikel i fagbladet Stof i meget stærke vendinger kritiserede den evalueringsrapport, som Sundhedsstyrelsen har fået udarbejdet, og som ministeren baserede sine udtalelser på.

Styrelse: Vi er på rette spor
I Sundhedsstyrelsen kender man til kritikken og anerkender, at man ikke med sikkerhed kan sige, at misbruget er faldet på baggrund af projektet.

»Evalueringen var ikke et forskningsprojekt, og derfor giver den større usikkerhed. Men på den anden side kan man ikke forvente markante resultater af sådan et projekt. Desuden er det svært at dokumentere, hvilke forebyggelsesindsatser der virker«, siger specielkonsulent Anne-Marie Sindballe fra Center for Forebyggelse under Sundhedsstyrelsen, der anerkender, at Flemming Balvig er blandt de mest vidende på området.

Skal ikke stille medarbejdere tilfredse

Alligevel mener hun, at det nye projekt er den rigtige vej at følge; erfaringerne med ’Narkoen ud af byen’ viste trods alt, at den kommunale indsats blev løftet gennem bedre »samarbejde på tværs af forvaltningerne«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her