Brand på Oslo-båden forbliver uopklaret

Bilbrand. Det var under batteripakken i denne elbil, at branden opstod på Oslo-færgen 'Pearl Of Scandinavia' i november.
Bilbrand. Det var under batteripakken i denne elbil, at branden opstod på Oslo-færgen 'Pearl Of Scandinavia' i november.
Lyt til artiklen

En brandundersøgelse konkluderer, at arnestedet til branden på Oslo-færgen Pearl Of Scandinavia i november ganske rigtigt var batteripakken i en el-bil.

Men det har ikke været muligt at finde frem til den egentlige brandårsag, oplyser efterforskningsleder Bertel Hejlesen fra Københavns Politi.

Branden opstod i batteripakken under el-bilens bagende på et aflåst vogndæk under sejladsen fra Oslo til København 17. november. Ilden blev slukket af færgens sprinkleranlæg.

Ingen mennesker kom noget til, men der skete store materielle skader.

Det var fremme, at bilens ejer skulle have anvendt et tilvirket kabel til opladning af bilen, og at dette kabel skulle være årsagen til branden.

- Men dette afviser brandundersøgelsen, siger Bertel Hejlesen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her