Indvandrere og efterkommere i Danmark melder sig i stigende grad ud af demokratiet. Fra 1997 til 2009 er andelen af udlændinge, der stemmer ved kommunalvalg, faldet med 11 procent i Københavns Kommune og 17 procent i Århus Kommune.
Det fremgår af en historisk omfattende undersøgelse, som Integrationsministeriet har fået foretaget. Et problem for demokratiet »Det må betegnes som et meget dramatisk fald, som bestemt ikke er godt for demokratiet. Der foregår en negativ socialisering, hvor indvandrere møder andre indvandrere, der heller ikke stemmer. Det er en dårlig spiral«, forklarer en af undersøgelsens forfattere, Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab på Københavns Universitet.



























