Danskere opfinder plante der afslører landminer

I en drivhus i Botanisk Have i København står en ganske lille plante, der kan få meget stor betydning. Blandt reagensglas og kolber vokser ukrudtsplanten arabidopsis - 'gåsemad' på dansk - der er blevet gensplejset, så bladene skifter farve, når rødderne støder på landminer. Planten kan derfor ifølge Røde Kors være revolutionerende i jagten på de 100 millioner uopdagede landminer, der er gravet ned i mere end 75 lande verden over. »Med de rigtige ressourcer brugt til forskningen er jeg ikke i tvivl om, at vi kan se denne plante blive brugt til at finde landminer i Afrika i løbet af de næste par år«, siger professor i molekylærbiologi på Københavns Universitet, John Mundy, der har fungeret som rådgiver for projektet. 'Spørgsmål om tid før vi er i mål' Selve planten er udviklet gennem de seneste tre år af det lille danske biotekfirma Aresa i samarbejde med Københavns Universitet. Endnu er planten ikke blevet testet fuldt ud i et minefelt, men forsøg i drivhuse på Risø og i København har vist, at planten kan reagere på udsivning af sprængstof fra landminer. »Vi har ikke udviklet den endelige plante endnu, men vi har fået et farveskift ved forholdsvis små mængder af sprængstof, så vi tror, det er et spørgsmål om tid, test og ressourcer, før vi er i mål«, siger Simon Østergaard, ph.d. i bioteknologi og direktør i Aresa. Kan ikke sprede sig Planten skal sås som en almindelig afgrøde. Og den kritik af gensplejsningsmetoden, der kunne forventes fra forskellige miljøfolk, er stort set udeblevet, fordi Aresa har sørget for, at planten hverken kan reproducere sig selv eller sprede sig. Simon Østergaard understreger, at planten ikke skal bruges isoleret. »I dag går man altid et minefelt igennem to gange med to forskellige teknikker for at være sikker på, at alle miner er væk. Planten kan så være den ene metode«, siger han. Planten er fuldt udvokset på fire til otte uger og kan vokse i de fleste klimaer. De delvist offentlige Vækstfonden og DTU Innovation har begge investeret i projektet. »Vi tror meget på projektet, og vi har skudt penge i det, primært fordi vi forventer, at de kan forrente sig. Men også, fordi vi her har nogle danskere med et revolutionerende projekt, der for alvor vil profilere dansk forskning internationalt«, siger biolog Carsten Schou, investeringschef for biotek ved DTU Innovation, der er tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet. Hvert år bliver der lagt 2,5 millioner nye landminer ud og kun fjernet omkring 100.000. Mellem 15.000 og 20.000 mennesker dør eller lemlæstes årligt af en landmine. Røde Kors begejstret Både Forsvaret og Skov- og Naturstyrelsen er blevet orienteret løbende i udviklingsprocessen, og Dansk Røde Kors har igennem det sidste år hjulpet Aresa med at skaffe kontakter i den tredje verden. Nødhjælpsorganisationens kommunikationschef Jørgen Højbjerg er meget begejstret for den lille plante. »Hvis det her virker, så vil det være revolutionerende for genetableringen af krigsramte lande. Lokalbefolkningen vil meget hurtigere kunne blive selvforsynende med mad, hvilket er et primært fokus for Røde Kors«, siger Jørgen Højbjerg. Også Danish Demining Group er med i projektet, og chefminerydder Bo Bischoff planlægger at gennemføre et forsøg med planten i mineret jord i udlandet. »I den her branche hører man om mange nye opfindelser til minerydning: kampvogne, der skyder med maling, kunstige hundenæser, sorte rotter, der spiser sprængstof. Men det her projekt har vi brugt halvandet år på, fordi vi tror på det. Der vil være besparelser på detektorer, køretøjer, mineudstyr og hunde. Man kan gøre arbejdet langt hurtigere og billigere«, siger minerydder Bo Bischoff. Skeptisk specialist Folkekirkens Nødhjælp har ikke været involveret i projektet. Specialist i minerydning, Sam Christensen fra organisationen, er skeptisk over for den nye plante. »Selv om den finder 99 procent, så vil der med 1.000 landminer stadigt være 10 bomber tilbage, hvilket kan risikere at gøre planten ubrugelig«, siger Sam Christensen.