Unge mellem 16 og 19 år, der er tilknyttet en ungdomsuddannelse, skal have et såkaldt hypercard, som vil give de unge mulighed for at køre med al kollektiv trafik i alle døgnets timer for blot 300 kroner om måneden.
Sådan lyder et nyt forslag fra transportminister Hans Christian Schmidt (V), der onsdag har drøftet det gavmilde initiativ med forligspartierne på området.




























