Jyske køer holder ferie i København

Storbystud. Denne stud på omtrent 600 kilo skal sørge for god ro og orden blandt de yngre køer på Vestamager. I tirsdags lod Naturstyrelsen ham og 90 andre køer hente i Sønderjylland.
Storbystud. Denne stud på omtrent 600 kilo skal sørge for god ro og orden blandt de yngre køer på Vestamager. I tirsdags lod Naturstyrelsen ham og 90 andre køer hente i Sønderjylland.
Lyt til artiklen

Mens vognmanden bugserer rundt på den røde lastbil med 90 køer i to etager, råber Hans Christian Riggelsen til en broget flok 100 meter fra ham. »Kooooom så«, kalder den sønderjyske landmand i retning af køerne, der står foran det hypermoderne etagebyggeri 8-tallet på Vestamager. Køerne har udsigt til Ørestadsarkitekturens vredne former, og længere borte kan man se Avedøreværket sende hvide røgskyer op mod den grå himmel.

Muuh...
Flokken på cirka 50 køer blev afleveret i fredags, men de kan tilsyneladende stadig godt huske Hans Christian Riggelsens stemme. I hvert fald sætter de alle i løb over græsset og danner et muhende kor få meter fra ham.

»Hva’ så«, spørger han på drevent synnejysk.

»Muuh«, vrænger køerne.

»Ja«, svarer Hans Christian Riggelsen.

»De skulle da også gerne genkende mig, jeg har jo gået og talt med dem hele vinteren«, fortæller Hans Christian Riggelsen, som også går under navnet ’H.C.’. Særlig blandt kvinder.

For andet år i træk skal han levere halvdelen af de 1.000 køer, der hvert år fra april til oktober hjælper Naturstyrelsen med at afgræsse Vestamager.

Nu findes der jo også køer på Sjælland, men H.C. Riggelsen har fået opgaven gennem offentligt udbud, og derfor står han nu i tophue og grønne røjsere og taler med sine køer med udsigt til storbyens høje huse. Kolort er insektmums Flokken har samlet sig i en slags velkomstkomite for den nye sending hjemme fra gården i Bredebro. Deres brune, sorte og hvide pels hænger slapt ned i regnvåde tjavser, og når de ytrer sig, står ånden ud som hvide røgskyer i kulden. Da lastbilen åbner ladet, lunter en flok rolige, tørpelsede gallowaykreaturer ud til deres kammerater i regnen. Enkelte stopper op og kigger sig nysgerrigt omkring med store øjne og stritører, men efter få minutter er de opslugt af flokken, der løber tilbage foran 8-tallets mange etager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her