Dronning Margrethe er med på Nytorv i København i morgen, når Danmarks Naturfredningsforening (DN) åbner en fotoudstilling i anledning af sit 100-års jubilæum.
Men antallet af almindelige medlemmer i foreningen er det laveste i 30 år – og under det halve af storhedstiden: 133.000 i 2010 mod 274.000 i rekordåret 1988.
Også WWF Verdensnaturfonden, der i dag fylder 50 år, har mistet medlemmer og støtter: I 1998 var der mere end 50.000, i dag er der cirka 33.000.
Greenpeace fortsætter fremgang
Greenpeace derimod fortsætter sin fremgang.
Organisationen ligger på det højeste niveau siden 1993 og har på ti år fordoblet medlemstallet til 24.000. Udviklingen overrasker ikke eksperter, der har fulgt græsrodsorganisationerne i en årrække. Professor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen finder det »ganske forståeligt, at Greenpeace klarer sig bedst og DN dårligst«. »Klimadiskussionen er klart den mest fremtrædende gennem de seneste år, og her har Greenpeace et stærkere fokus end de to øvrige organisationer. Når WWF klarer sig lidt bedre end DN, kan forklaringen være, at WWF står stærkere end DN i klimadiskussionen«, siger Peter Munk Christiansen. De har »sejret ad helvede til« Han tilføjer, at miljøorganisationerne med den gamle LO-formand Thomas Nielsens ord har »sejret ad helvede til«, fordi alle politiske partier nu har miljøsagen på dagsordenen. Det var ikke som i 1980’erne, hvor miljøet skilte vandene, og hvor DN med den hæst højtråbende David Rehling i spidsen var i tydelig opposition til statsminister Poul Schlüters (K) borgerlige regering. Ikke mindst i 1986, hvor fangsten af en håndfuld døde jomfruhummere i Kattegat førte til Danmarks første vandmiljøplan. Alle er enige om at passe på miljøet Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aarhus Universitet peger på, at miljøsagen i 1980’erne var »noget, som man virkelig kunne blive uenige om«. »Det var noget, der kom nedefra – reel græsrodsaktivisme.
