Med oprykningen til Superligaen har AGF sikret sig to-tre måneder til at forberede sig på den nye tilværelse. Og det skal hjælpe klubben både i forhold til at hente nye spillere og skaffe sponsorer, fortæller administrerende direktør Jan Kristensen.
»Nu begynder vi at forberede os på den kommende sæson og snakke med mulige samarbejdspartnere. Og der tror jeg da, vi har en klar fordel i forhold til mange af de andre, vi kæmper med, fordi de andre ikke ved, hvor de spiller i næste sæson«, siger Jan Kristensen.




























