Banal nævekamp har startet bandekrig

København har de seneste uger været ramt af mange skudepisoder på åben vej. Her er det på  Hørsholmgade.
København har de seneste uger været ramt af mange skudepisoder på åben vej. Her er det på Hørsholmgade.
Lyt til artiklen

En nævefight på gaden mellem to unge mænd, der havde haft den samme kæreste. Så banalt startede den igangværende væbnede bandekrig i København. Ifølge en af de unge mænd, der har været helt tæt på opgøret, er de seneste ugers voldsspiral med foreløbig en dræbt og tre sårede, ikke en kamp om hashmarkeder. Men en tilfældig række af konfrontationer, der er eskaleret til et punkt, hvor de er nærmest umulige at stoppe. Unge fra mange bydele tager del. Hver med sin dagsorden. 19-årig døde i kugleregn Karim, som vi kunne kalde ham, var nær ven med 19-årige Osman Nuri Dogan, der døde i en sværm af projektiler fra et automatvåben på torvet i forstaden Tingbjerg 14. august. De færreste er efterhånden i tvivl om, at voldsopgøret for alvor startede netop den dag. Men hvad gik forud? Hvorfor skulle en ung vvs-lærling, der var få måneder fra at afslutte sin lærlingeuddannelse, dræbes – og hans venner udsættes for livsfare, da 25-30 skud blev affyret af en mand, der angiveligt er medlem af Hells Angels’ støttegruppe AK81? En gruppe, som de unge med indvandrerbaggrund opfatter som klart racistisk.

Første skyderi
Karim fra Tingbjerg i poset street-wear – der har boet i Tingbjerg det meste af sin barndom – var til stede, den dag Osman Nuri Dogan døde. Karim fastslår, at tre skudepisoder ledte op til det skæbnesvangre drab.

»Det begyndte med, at en fyr fra AK81 kendte en dreng fra Tingbjerg. De havde vist været sammen med den samme pige. Jeg ved ikke, hvorfor AK81’eren var sur, men en dag så han drengen fra Tingbjerg på gaden, stoppede ham og sagde ’har du et problem?’ – og så kom de op at slås, indtil nogen stoppede dem«, beretter Karim, da han møder politiken.dk.

Samme nat kørte en bil gennem Tingbjerg, og flere skud blev affyret. Ingen blev ramt. Ifølge de unge blev det ikke indberettet til politiet.

SSP-medarbejder: Tingbjerg er ikke nogen ghetto Selv om der måske i Karims vennegruppe på omkring 30 er en halv snes kriminelle, har de aldrig gået rundt med våben. Tingbjerg er ikke på den måde hårdt belastet. Noget, der bekræftes af Steen Johannesson, SSP-politibetjent i området: »Generelt er der meget stille i Tingbjerg. Selv om pressen meget gerne vil gøre det til et ghettoområde, så er det slet ikke sådan. Hvis man kører rundt på gaden herude efter klokken 22 om aftenen, så er der ikke et øje på gaden«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her