Trods en intens eftersøgning med redningshelikoptere og flere skibe, var der i aften fortsat intet spor af en 71-årig sejler, som man frygter er faldet over bord fra sin sejlbåd.
Det var fra færgen Endelave, at der onsdag eftermiddag blev slået alarm, da man så en tom sejlbåd drive rundt med sejlene sat, oplyser Søværnets Operative Kommando.




























