Amnesty retter hård kritik mod Danmark

Lyt til artiklen

Politikere og regeringer i Europa »har selv bidraget til at fremme et klima af intolerance og fremmedhad«, hedder det i Amnesty Internationals årsrapport, der beskriver menneskeretssituationen i 2010 og begyndelsen af 2011. Danmark får hårde ord med på vejen. Den danske »antiterrorlovgivning fortsatte med at skabe bekymring«, hedder det i rapporten. Den påpeger, at danske myndigheder ser »fremskridt i beskyttelsen imod terror«, men det sker ifølge Amnesty på bekostning af menneskerettigheder.

Tvangsmæssige tilbagesendelser »i modsætning til internationale retningslinjer fortsatte, herunder til Irak«, hedder det i rapporten. Den juridiske kontrol med »politiets adgang til private og fortrolige oplysninger var svag« og procedurerne for indsigelser imod deportationer og udvisninger »med henvisning til national sikkerhed forblev unfair«. Trods anbefalinger fra FN’s flygtningeagentur, UNHCR, blev mindst 62 irakere sendt tilbage til Bagdad i 2010 »trods den reelle risiko for forfølgelse eller alvorlig skade på dem«. Svagt racismeforsvar Amnesty tilslutter sig den kritik, som CERD, Komiteen for Ophævelse af alle Former for Racediskrimination, rettede imod Danmark i august sidste år for ikke at »give passende beskyttelse for romaer og andre rejsende i landet«. Det drejer sig blandt andet om ringe effektiv beskyttelse »imod diskrimination og hadsk kriminalitet« og mangelfuld adgang til offentlige ydelser. Det nye pointsystem for personer, der søger permanent ophold i landet, indebærer »belastende og strenge krav, der på unfair vis kan udelukke sårbare personer«. Den danske regerings omgang med de såkaldte Dublin II-regler for videresendelse af asylsøgere kritiseres også hårdt. I maj 2010 ændredes den danske politik, så asylsøgere kunne sendes videre til Grækenland »på trods af manglen på beskyttelse under de nuværende græske asylprocedurer«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her