Hellerup Skole i Gentofte, som med en helt ny pædagogik er blevet udnævnt til fremtidens skole og danner forbillede for andre skoler i hele Danmark, opnåede et af landets laveste karaktergennemsnit ved sidste års afgangsprøver. På listen over de 1.603 skoler blev Hellerup Skole placeret som nummer 1.423 med et gennemsnit på 7,5 i de samlede afgangskarakterer. »Hellerup Skoles resultater i 2003 er simpelthen katastrofale. I det område burde karaktererne ligge helt i top, men de hører til blandt landets laveste, og de er lavere end på en række skoler, som ligger i områder med store sociale problemer«, siger Niels Christian Sauer. Gentofte har investeret 700 millioner i skolen Han er skolepolitisk kommentator, tidligere medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse og meget kritisk over for den pædagogik, man bruger på Hellerup Skole. Gentofte Kommune har investeret 700 millioner i en udbygning af sine folkeskoler med den nye Hellerup Skole som flagskibet. Skolen, der åbnede i august 2002, har gjort op med den traditionelle lærerstyrede klasseundervisning. Der er ingen klasselokaler, eleverne har flextid, der undervises på tværs af årgange og klasser, og eleverne skal i højere grad tage ansvar for egen læring. Under gennemsnittet i alle fag Ved afgangsprøven for 9. klasse i 2003 lå eleverne på Hellerup Skole i alle fag under landsgennemsnittet. Og Hellerup Skole adskiller sig markant fra de andre skoler i Gentofte Kommune, der bygger på de samme pædagogiske tanker, men ikke er gået så vidt som Hellerup Skole. De 10 andre Gentofteskoler ligger alle blandt den bedste fjerdedel af skolerne med et gennemsnit, der er mere end et point højere end Hellerup Skoles. Bedst er Maglegårdsskolen, der ligger på en sjetteplads med et gennemsnit på 9,0. En naturlig forklaring Gentoftes skoledirektør Jørgen Bøllingtoft vil ikke lade sig interviewe, men lægger i en skriftlig kommentar til Politiken vægt på, at eleverne på Hellerup Skole har gået på andre skoler i de forudgående otte skoleår. Og ud fra deres standpunkt i 8. klasse klarede eleverne sig - bortset fra i fagene tysk og fransk - bedre end forventet, mener han. »Det må konkluderes, at eleverne har været i positiv læring på Hellerup Skole i deres niende skoleår«, skriver Jørgen Bøllingtoft. Skole kan ikke sammenlignes med andre Professor Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet siger, at Hellerup Skole er et pædagogisk eksperiment, som ikke skal måles med traditionelle midler. Peter Allerup siger: »Men man må nok løfte øjenbrynene lidt og se kritisk på det eksperiment«. Hans kollega, professor Niels Egelund, der er fortaler for den pædagogik, som Hellerup Skole har indført, mener, at det er alt for tidligt at vurdere skolen efter blot et enkelt år. »Giv nu Hellerup Skole lidt tid til at finde sine ben. Man kan ikke vurdere skolen efter blot et enkelt år«, siger han. Markant dårligt resultat Det ville Niels Christian Sauer også normalt mene, men resultatet for Hellerup Skole er så markant dårligt, at man ikke bare kan afvise det, siger han. »Karaktergennemsnittet tegner billedet af en pædagogisk katastrofe. Det er ikke bare begyndervanskeligheder. Det vidner om, at der er noget fundamentalt galt«, siger han. Niels Christian Sauer hæfter sig også ved, at pigerne på Hellerup Skole fik karakterer, der lå 1,2 point over drengene. »Det er en kæmpeforskel, som tyder på, at det netop er drengene, der har det sværest med en arbejdsform, hvor de i høj grad skal tage ansvar for egen læring. Og det tyder på, som vi har set fra tilsvarende skoler i Håbo i Sverige, at det er de svage elever, der falder igennem«, siger Niels Christian Sauer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























