Tvang mod mindreårige holdes skjult

Lyt til artiklen

Unge under 15 år bliver i stort omfang udsat for tvang som bæltefiksering og tvangsernæring på landets psykiatriske afdelinger. Det sker, uden at tvangsanvendelsen bliver registreret, sådan som det sker for voksne patienter. Og de unge har heller ikke samme retssikkerhed som personer over 15 år. Især unge piger med spiseforstyrrelser udsættes for en lang række tvangsindgreb. De har ikke samme muligheder for at klage over indgrebet og får heller ikke tilbudt rådgivning og samtaler efter bæltefiksering, når forældrene har accepteret lægernes brug af tvang. »Retssikkerheden er ikke eksisterende for de her unge under 15 år«, siger Knud Kristensen, der er formand i Landsforeningen Sind.

Masser af tvang
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) fremlagde i februar en statistik, der viste, at antallet af tvangsforanstaltninger over for patienter med nervøs spisevægring – anoreksi – var faldet til under det halve fra 2007 til 2009.

LÆS ARTIKEL14-årig pige ulovligt fastspændt 286 gange Men statistikken holder ikke en meter, lyder meldingen fra både Landsforeningen Sind og Landsforeningen Pårørende til Spiseforstyrrede. Dorte Nielsen, der er næstformand i pårørendeforeningen, har gennemgået journalerne for syv unge under 15 år, der var indlagt på børnepsykiatriske afdelinger i Region Sjælland i årets sidste fem måneder. I journalerne fandt hun 211 tilfælde af tvang. Tilfælde, som der ikke er udarbejdet tvangsprotokoller på, og som derfor ikke er indrapporteret til Sundhedsstyrelsen. Ifølge Sundhedsstyrelsens officielle statistik var der kun tale om 99 tilfælde af tvang i Region Sjælland i hele 2009. »Det er skræmmende, at jeg så kan finde 211 tilfælde af tvang på kun fem måneder«, siger Dorte Nielsen, og tilføjer: »Hvordan skal man få bragt anvendelsen af tvang ned, når man ikke registrerer den tvang, der er?«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her