Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Toldere kan være på plads i næste uge

Lyt til artiklen

Hvordan kan indførelse af permanent toldkontrol og nummerpladeskannere ved udvalgte grænseovergange ind i Danmark forhindre hjemmerøverier? Hvordan kan regeringen fastholde, at dens aftale med Dansk Folkeparti om indførelse af grænsekontrol er helt i tråd med EU’s regler, når indtil videre to EU-kommissærer, herunder kommissionsformand Barroso, er yderst skeptiske? Og hvordan har regeringen det med, at den tyske viceudenrigsminister advarer mod at lege med den »nationalistiske ild«?

LÆS OGSÅ Usædvanligt tysk angreb på dansk grænsekontrol

Det var nogle af de spørgsmål, oppositionen forsøgte at få svar på, da skatteminister Peter Christensen (V) og justitsminister Lars Barfoed (K) tirsdag morgen var i et tre timer langt samråd i Folketingets Finansudvalg om grænseaftalen.

Oppositionens spørgsmål sinker processen

Men uanset kritikken og de mange spørgsmål tyder alt på, at de første skridt mod døgnbemandede grænseovergange kan komme allerede i næste uge.

Formelt er det Finansudvalget, der skal godkende aftalen og dermed bevilge penge til indførelsen af grænseaftalen. Men heller ikke tirsdag nåede udvalget en egentlig vedtagelse, da oppositionspartierne fortsat har en række ubesvarede spørgsmål. Aftalen forventes dog at blive vedtaget på fredag.

En af oppositionens anker er som omtalt, hvordan såkaldte nummerpladeskannere ved de mest trafikerede overgange skal forhindre hjemmerøverier, der i sagens natur først udføres, efter at banderne har passeret grænsen.

Radikale: Bare hjemmerøvere ikke skifter bil »Det er klart, at der er tyve, som vil komme til Danmark, som ikke vil blive bremset af det her«, medgav Lars Barfoed, men tilføjede, at nummerpladeskannerne vil kunne opfange biler, der tidligere er blevet registreret af dansk politi og i øvrigt vil kunne bidrage ved opklaringen af efterfølgende kriminalitet, fordi man vil kunne gå tilbage og se, hvornår en given bil er kommet ind i Danmark. Det overbeviste dog ikke den radikale finansordfører, Morten Østergaard: »Man må da håbe, at hjemmerøvere ikke får den tanke at skifte bil eller benytte en af de små grænseovergange, hvor der ikke kommer nummerpladeskannere«, sagde han. Optakt til valgkampspolemik

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her