Vikarbureauerne, der gennem en årrække tjente store penge på at sende sygeplejersker til overpris ud på de offentlige hospitaler, er bukket under på stribe. En række bureauer er enten gået konkurs eller har lukket butikken, fordi der ikke var flere penge at tjene, efter at regionerne har grebet voldsomt ind mod forbruget af vikarer fra private bureauer. Samlet er hospitalernes betaling til private vikarbureauer faldet fra 1.233 millioner kroner i 2008 til 419 millioner i 2010, viser Danske Regioners tal. Og det kan mærkes i de private vikarbureauer. »Der har været en del konkurser«, siger Jakob Tietge, sekretariatschef i Vikarbureauernes Brancheforening under Dansk Erhverv. »Det er de mellemstore bureauer, der er gået konkurs, når telefonen er holdt op med at ringe«, siger Jakob Tietge. De store har haft noget at stå imod med, og de mindre har kunnet drosle hurtigt ned.
Halvering på to år
Dansk Sygeplejeråd har indgået overenskomster med de private vikarbureauer, og sygeplejerskernes fagforening oplyser, at hvor der for et par år siden var over 100 vikarbureauer med overenskomst, er antallet nu faldet til det halve.
Og det er Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, ikke så ked af, fordi en stor del af besparelsen er blevet brugt til at fastansætte sygeplejersker på hospitalerne. Det har givet bedre behandling og bedre arbejdsmiljø.
»Omlægningen har helt klart været en forbedring«, siger Grete Christensen.
Siden årsskiftet har Dansk Sygeplejeråd haft omkring 20 sager, hvor medlemmer har måttet gå til Lønmodtagernes Garantifond for at få deres løn efter et vikarbureaus konkurs.
Tjente mere - arbejdede mindre Bureauerne har ellers hentet gode penge hjem både til aktionærer og til de sygeplejersker, der frem til 2010 valgte at droppe deres faste arbejde på hospitalsafdelingerne til fordel for et job, hvor de kunne tjene betydelig mere og arbejde mindre.
