Den 53-årige mand fra Nibe, der tirsdag aften faldt over bord fra sin robåd nær Halkær Bredning i Limfjorden, er nu død, oplyser politiet.
Ulykken skete kort før klokken 18.30, hvor en forbipasserende så den 53-årige ligge livløs omkring 150 meter fra kysten. Det lykkedes den forbipasserende at bringe ham i land, hvorfra han i helikopter blev fløjet til sygehuset i Aalborg.



























