To F-16-fly fra det danske afvisningsberedskab måtte på vingerne, da russiske bombefly i dag fløj i det internationale luftrum ud for vestkysten af Danmark.
Der var tale om to russiske langdistance bombemaskiner af typen Tupolev-95 - af Nato kaldet Bear H - og formålet med flyveturen har formentligt blot været træning i langdistanceflyvning, vurderer Flyvertaktisk Kommando.



























