Er der én ting, de politiske partier har til fælles, er det åbenbart glæden ved grill.
Den deler de for øvrigt også med både fagbevægelsen og de forskellige interesseorganisationer, der er repræsenteret ved det politiske folkemøde i Allinge på Bornholm. Dansk Folkeparti stikker ud ved helt uden blusel at spille på alle klicheer om sig selv. I stedet for en pavillon, som de fleste grupper foretrækker, har Dansk Folkeparti en campingvogn med. Den er dannebrogsmalet. Og har roliganmærke bagpå.




























