Forældrene i Brønderslevsagen har svigtet deres mange børn særdeles groft. Derfor skal faren idømmes forvaring på ubestemt tid, og moren skal have mindst seks års fængsel.
Det siger statsadvokatfuldmægtig Margrethe Sanning, da hun i Byretten i Hjørring procederer for, hvordan forældrene skal straffes i den opsigtvækkende sag.




























