Greenpeace-topchefen, sydafrikaneren Kumi Naidoo, er netop blevet anholdt ud for Grønland og fløjet til Nuuk i helikopter sammen med endnu en aktivist.
De to kravlede op på en af de to borerigge, som laver prøveboringer på dybt vand for det skotske olieselskab Cairn Energy, for at protestere mod boringerne, som Greenpeace frygter kan ende med en miljøkatastrofe i det arktiske.



























