Christianias ja til en aftale med staten om at overtage fristaden glæder Venstres Pia Allerslev, der er kultur- og fritidsborgmester i København.
»Det er rigtigt rart, at Christiania langt om længe er lovliggjort. Det gør, at man kan få ordnede forhold derude, så vi stadig har et Christiania, men et Christiania inden for lovens rammer«, lyder hendes reaktion.




























