Antallet af lukkedage er vokset voldsomt, siden regeringen i 2009 aftalte med kommunerne at gøre det stik modsatte - nemlig at afskaffe løsrevne lukkedage. Dengang sagde daværende vicestatsminister, Bendt Bendtsen (K), at »det er en stor dag for børnefamilierne, for lukkedagene er på vej i graven«. Før aftalen blev indgået, var der i gennemsnit 7 lukkedage om året i landets institutioner. I dag er tallet ifølge en opgørelse fra Finansministeriet 9,6, til trods for at kommunerne hvert år har fået 65 millioner kroner til at nedbringe antallet af lukkedage i daginstitutionerne. »Det er et kæmpeparadoks, at stigningen sker netop i en periode, hvor det skulle gå den anden vej. Det viser, at der er meget stor forskel på, hvad landspolitikerne ønsker, og hvad lokalpolitikerne vil«, siger Morten Kyst, der er sekretariatschef i Daginstitutionernes Lands-Organisation. De mindste børn er hårdest ramt Udviklingen rammer de mindste børn mest. I 2008 holdt vuggestuerne 7,2 lukkedage. Men i dag er de mindste udelukket fra pasning i deres normale institution en hel uge mere. En vuggestue havde i gennemsnit 12,7 lukkedage i 2011.
I pædagogernes fagforening, BUPL, lægger man ofte øre til forældre, der er bekymrede over lukkedagene. »Forældrene fortæller, at nogle børn er utrygge ved at skulle i opsamlingsinstitutioner. Også selv om der er en pædagog med fra deres egen institution. Derfor er forældrene heller ikke meget for at bruge nødpasningerne«, siger formanden for BUPL, Henning Pedersen, der hæfter sig ved, at problemet ikke længere kun dækker over lukkedage, men også lukkeuger.
