Da regentparret i weekenden mødtes med formanden for Grønlands Selvstyre, Kuupik Kleist, i Nuuk, fik de genopfrisket minderne om strabadserne på den første del af deres tur rundt i Grønland.
Det skete under Selvstyrets velkomstmiddag lørdag aften, hvor Kuupik Kleist ifølge avisen Sermitsiaq holdt en meget underholdende tale om sommertogtets første del, som selvstyreformanden selv deltog i.



























