Først var det byretten, der vendte tommelfingeren nedad over for Integrationsministeriet. Dernæst gjorde landsretten det samme. Nu er det landets fornemmeste dommere, der skal tage stilling i sagen.
Det hele drejer sig om en administrativ udvisning af en rumænsk statsborger. Han blev sidste år anholdt i København i besiddelse af en springkniv.




























