Syd- og Sønderjyllands Politi har fundet en af straffelovens tungere paragraffer frem i forbindelse med et større rockerslagsmål i Esbjerg i aftes.
16 personer med tilknytning til rockermiljøet i den vestjyske by blev anholdt, da politiet blev kaldt ud til et slagsmål i Strandbygade. En del andre deltagere i slagsmålet stak af, da politiet ankom.



























