Lyt til artiklen
Hellere gang i renoveringer af skoler, kloaknet og lignende end flere penge til privatforbruget. Sådan lyder budskabet ifølge en Megafonmåling fra flest danskere, mens de politiske fløje i disse dage arbejder på højtryk for at lancere deres vækstforslag. 49 pct. svarer, at de foretrækker at fremrykke offentlige investeringer, mens 37 pct. hælder mest til at stimulere privatforbruget ved hjælp af eksempelvis fradragsmuligheder.
LÆS OGSÅ Frygten for økonomisk nedtur eksploderer
Målingen er interessant, da netop skismaet mellem offentlig og privat vækststimulering også deler de politiske fløje. Socialdemokraterne og SF har længe slået til lyd for netop fremrykning af offentlige investeringer, så eksempelvis skoler og kloaknet kan blive renoveret, mens regeringspartierne vil stimulere væksten via det private forbrug.
»Det er da en glimrende konklusion, de fleste vælgere når frem til, for det er også vores konklusion«, lyder det derfor fra Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.
K: Vi har lavet investeringer
Hos de konservative mener finansordfører Mike Legarth omvendt, at målingen er udtryk for, at de adspurgte ikke nødvendigvis ved, hvad en fremrykning af offentlige investeringer vil medføre.
»Det er, fordi de ligger under for den kampagne, som S og SF laver. Men vi mener, at det er en dårlig idé af fremrykke flere offentlige investeringer, for det vil bare skabe mere gæld. Vi har allerede taget en række initiativer ad den vej, men nu er pengene brugt«, siger Mike Legarth.
Til det siger Henrik Sass Larsen:
»Han havde jo råd nok til at uddele skattelettelser til de rigeste, så det er et spørgsmål om at vælge, hvad man vil have råd til. Og med vores plan fremrykker vi jo blot offentlige investeringer, som vi i forvejen skulle have lavet senere. Dermed bliver det jo ikke dyrere i den sidste ende«.
Men ved at brænde alle pengene af på en gang, spiller vi os så ikke investeringsmuligheden af hænde, hvis det ikke får den ønskede effekt?
»Pointen er, at det virker, fordi det vil kickstarte økonomien«, siger Henrik Sass Larsen.
Vælgerne følger deres partiers politik
