Efter at have gennemført en ugelang redningsøvelse med den canadiske fregat ’HMCS St. John’s’ og dens 248 mand store besætning i det arktiske farvand mellem Grønland og Canada på højde med Thule, har det danske krigsskib og inspektionsfartøj ’Ejnar Mikkelsen’ kastet sig ud i jagten på en eftertragtet rekord.
’Ejnar Mikkelsen’ og besætningen på 20 mand under kommando af skibets chef, kaptajnløjtnant Peter Holst-Andersen - samt kontreadmiral Henrik Kudsk, chef for Grønlands Kommando, en isekspert fra Danmarks Meteorologisk Institut og politiken.dk's udsendte medarbejder - har trukket ankeret op ved Thule Air Base og har sat kursen mod nord.




























