Det højtstående medlem af Libyens Nationale Overgangsråd, Mahmud Jibril, siger nogle få timer efter erobringen af Muammar Gaddafis hovedkvarter i Tripoli, at den politiske overgang i Libyen begynder straks.
Han tilføjer, at emiratet Qatar vil være vært for et donormøde, der har til formål at indsamle 2,4 milliarder dollar (12,5 milliarder kroner) i støtte til det krigshærgede land for at kunne udbetale lønninger og sørge for lægebehandling og proteser til sårede.



























