I begyndelsen af det nye år forventer kongehuset at blive forøget med endnu et familiemedlem.
Det oplyser hoffet i en kortfattet pressemeddelse:
»Deres Kongelige Højheder Prins Joachim og Prinsesse Marie har den glæde at meddele, at Prinsesse Marie er gravid. Fødslen forventes at finde sted på Rigshospitalet i slutningen af januar 2012«.
Det nye familiemedlem vil blive nummer ti i arvefølgen til tronen efter Dronning Margrethe.
Tidligere børn
Prins Joachim, 42, og prinsesse Marie, 35, blev gift i Møgeltønder Kirke i 2008. I maj året efter nedkom parret med deres første barn, Prins Henrik Carl Joachim Alain, der altså nu er 2 år gammel.
FOTOS
Prins Joachim er også far til prinserne Nikolai William Alexander Frederik og Felix Henrik Valdemar Christian på henholdsvis 11 og 9 år. De stammer fra hans tidligere ægteskab med grevinde Alexandra af Frederiksborg.
Alle børn er kommet til verden på Rigshospitalet i København.
fortsæt med at læse


























