Føreren af en personbil er blevet hårdt kvæstet, efter at hans bil i en kurve på Haslevvej syd for Ringsted torsdag aften stødte sammen med en bus.
»Ulykken skete, da han formentlig på grund af uopmærksomhed ramte kantstenen og derefter kom over i den forkerte kørebane, hvor han ramte bussen«, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.



























