Modstanderne af et nyt nationalt testcenter for kæmpevindmøller i Thy kalder en foreløbig afgørelse fra Vestre Landsret i dag for en sejr.
»Vi får nu landsrettens medhold i, at sagen skal fortsætte ved retten og ikke afvises, sådan som Miljøministeriet og kammeradvokaten ellers har krævet det. Det er så tæt på en sejr, vi kan komme det på nuværende tidspunkt«.




























