Lundby Efterskole venter lige nu på Havarikommissionens rapport om den dragebådsulykke på Præstø Fjord i februar i år, hvor en lærer druknede og syv elever overlevede hjertestop.
Og rapportens konklusion kan få konsekvenser for skolens forstander Truels Truelsen, fortæller bestyrelsesformand Bjarne Rasmussen, der dog foreløbig holder hånden over skolens daglige leder.




























