Den danske sommer har været sjaskvåd. Nogle steder har vejret endda været så gråt, at man ikke har haft så meget som én sommerdag i løbet af de sidste tre måneder, skriver TV2 Vejret.
En sommerdag er ifølge TV2 Vejrcenter karakteriseret ved en temperatur på 25 grader eller derover. Men det var ikke alle danske egne, der var så heldige at opleve sådan én i år, oplyser TV2 Vejrcenter.




























