En enlig tyrkisk mor skal anskaffe briller til sine tre drenge. En anden indvandrerkvinde har fået en tandlægeregning på 4.000 kroner. De er begge ude af den. For hvordan skal de nogen sinde kunne skaffe så mange penge? Problemerne dukker op en frostklar formiddag i Frelsens Hærs lokaler i Thorsgade på Nørrebro. Indvandrerlærer og projektkoordinator Malene Zapffe har sat det danske sundhedsvæsen på skoleskemaet. Hendes elever er lydhøre. Betydelige tilskud For selv om de har boet mange år i Danmark, har de for eksempel aldrig hørt om sygeforsikringen 'danmark', hvor man netop kan få betydelige tilskud til briller, tandkroner og lignende. Malene Zapffe beslutter sig for at rekvirere noget materiale hos 'danmark'. Helst på arabisk og tyrkisk, da hendes elever ikke er i stand til at læse dansk. Men det kan ikke lade sig gøre, erfarer hun. Materialerne findes kun på dansk. Og det bliver de ved med, fastslår 'danmark's administrerende direktør. »Vi ser ikke noget behov for at lave noget på andre sprog, da vi har en meget lav organisationsprocent blandt indvandrere. Jeg tolker det som udtryk for, at de ikke har tradition for at være medlem hos os«, siger Johannes Due. Føler intet ansvar Han afviser pure, at 'danmark' af egen drift skal forsøge at henvende sig til de mange hundrede tusinde borgere i Danmark med anden etnisk oprindelse. »Vi er meget omkostningsbevidste og vil ikke bruge penge på noget, som ikke kommer vores medlemmer direkte til gode«, siger administrerende direktør Johannes Due. Indvandrerlærer Malene Zapffe er rystet: »Jeg kan slet ikke forstå, at 'danmark' ikke føler et ansvar for at komme ud til de mange borgere i Danmark, som har et andet sprog. Det betyder jo, at indvandrere skal betale meget mere for at gå til tandlæge eller få briller, og dermed, at den almene helse blandt mindrebemidlede indvandrere bliver dårlig«, siger hun. Virker forebyggende Også i Foreningen for Etnisk Ligestilling er man dybt bekymret: »Det bør være en selvfølge, at man laver oplysningsmaterialer på andre sprog, for de etniske minoritetsborgere har også krav på at blive informeret om sygdomme, om rettigheder og om mulighederne for at få tilskud. Det virker jo også forebyggende«, siger foreningens næstformand, Halima El Abassi. Hun er socialrådgiver i Frederiksberg Kommune og oplever, at mange indvandrere håndterer f.eks. diabetes og hjerteproblemer forkert, fordi de ikke forstår de informationer, de får. »Det bliver altid udlagt som et spørgsmål om ressourcer, men der ligger altså ikke meget arbejde i at oversætte materialer, som er lavet allerede på dansk«, siger Halima El Abassi. En rundspørge, som Lørdagsliv har foretaget til landets største patientforeninger viser, at kun de færreste udgiver pjecer og brochurer på andre sprog end dansk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























