Patienter haves, behandling tilbydes - send flere penge. Så kort kan budskabet fra en række danske læger til politikerne formuleres. Lægerne beskæftiger sig alle med fænomenet søvnapnø, som plager et sted mellem 50.000 og 100.000 danskere, og de er dybt frustrerede over de vilkår, der bydes patienterne. »Der er ingen tvivl om, at dette er en folkesygdom. Vi står med muligheden for at stille en præcis diagnose og kan tilbyde en god behandling. Derfor forstår vi ikke, at det skal være så svært at få økonomiske midler til at hjælpe patienterne«, siger søvnforskeren, overlæge, dr.med. Poul Jennum, amtssygehuset i Glostrup. Søvnapnø ytrer sig ved, at patienten har meget svært ved at trække vejret igennem under søvnen. Ofte er der pauser på op til et eller halvandet minut i vejrtrækningen, og en voldsom snorken hører tit med i sygdomsbilledet. Det ødelægger nattesøvnen og forpester dagtimerne for patienterne. Det kan skuespilleren og entertaineren Tommy Kenter tale med om. Faldt i søvn på scenen »Jeg havde længe gået og været meget, meget træt hver eneste dag uden at ane hvorfor. Det påvirkede mig utroligt negativt, og fik jeg ikke et par timers søvn hver eftermiddag, kunne jeg ganske enkelt ikke komme igennem min dag. Også mit arbejde gik det ud over. Eksempelvis spillede jeg en rolle, hvor jeg hver aften skulle forestille at falde i søvn på en sofa. Problemet var bare, at jeg rent faktisk faldt i søvn og ved en lejlighed måtte vækkes af Ove Sprogøe. Det var utroligt pinligt«, fortæller Tommy Kenter. Vejen frem for Tommy Kenter gik over øre-næse-halsafdelingen på Rigshospitalet og overlæge Niels Rasmussen. Kenter fik en såkaldt CPAP-behandling, der består af et lille apparat, der sender luft gennem patientens luftveje natten igennem. Væk var den højlydte snorken, der er slem for sidemanden i sengen, og væk var de mange respirationspauser, der er slemme for den sovende. »Jeg fik et nyt liv, så enkelt kan det siges. De første dage var det ikke så rart at sove med maske, men efter et par uger havde jeg vænnet mig til det. Nu generer det mig overhovedet ikke at have den på, uanset hvordan jeg vender og drejer mig i sengen. Men jeg synes, det er sørgeligt, at man på grund af manglende penge i sygehusvæsenet ikke kan tilbyde alle sådan et apparat, men at nogle selv må betale. Det kan gå for en mand med min indtægt, men hvad med dem, der ikke har så meget?«, siger Tommy Kenter. Seks års ventetid Mangelen på midler frustrerer lægerne og forsinker behandlingerne - der er op til seks års ventetid. Samtidig er der kun udsigt til, at situationen vil forværres. Søvnapnø hænger nemlig ofte sammen med fedme og en usund livsstil, og der bliver i disse år flere og flere overvægtige mennesker. Lægerne mener, at det er udsigten til endeløse rækker af patienter, der får politikerne til at holde godt fast om tegnebogen. Selv om diagnostik og behandling af hver enkelt faktisk er meget billig. På en konference i Maribo præsenterede lægerne deres problem for Lene Jensen (S) og Else Theill Sørensen (K). De to landspolitikere viste stor velvilje og meget lidt kendskab til folkesygdommen søvnapnø. Lidelsen står tilsyneladende ret langt nede på prioriteringslisten, skønt den ifølge lægerne berøver patienten såvel livskvalitet som i visse tilfælde selve livet. Kan være dødeligt Efter i mange år at have været kendt under navnet Pickwick-syndromet - efter den digre Dickens-figur, der sidder og storsnorker i sin stol - blev søvnapnø videnskabeligt klassificeret i 1965. »Allerede i 1970'erne blev man klar over, at dette her kan patienterne faktisk dø af. Hjertesygdom, blodpropper, øget sygelighed og hyppigt fravær fra arbejdet er andre af de problemer, patienterne må trækkes med, hvis de ikke behandles«, siger Poul Jennum.