Mange patienter får farlig bedøvelse

Over 1 million danskere har sidste år fået en sprøjte med bedøvelsesmidler, som nu er i søgelyset for at give varige skader efter et besøg hos tandlægen. Det viser en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen. »Vi er ved at danne os et overblik, dels over anvendelsen af bedøvelsesmidler herhjemme, dels over indberetninger om bivirkninger også i de andre europæiske lande«, siger overlæge Doris Stenver, Lægemiddelstyrelsen. 13 har fået erstatning Styrelsen har selv 21 rapporter om bivirkninger ved bedøvelsesmidler med articain, som er det aktive stof, der er i søgelyset. Det findes i præparaterne Septanest, Septocain og Ubistesin. Patientforsikringen har ifølge styrelsen udbetalt erstatninger til 13 patienter, der har fået skader af bedøvelsen. Efter flere dages omtale af bivirkninger som følelsesløshed eller smerter i tunge, læber og kind har mange patienter imidlertid henvendt sig til Lægemiddelstyrelsen med erfaringer om bivirkninger, så styrelsen forventer et større antal nye indberetninger. Septanest og Septocain har været på markedet i Danmark siden 2001, mens Ubistesin er et nyere middel. Hurtigere virkning I alt blev de tre præparater i 2004 solgt i mængder, der svarer til behandling af 1.272.250 patienter - eller over en femtedel af Danmarks befolkning. »Stoffet articain har nogle indlysende fordele i forhold til de ældre bedøvelsesmidler. Virkningen indtræder hurtigere, og stoffet udskilles også hurtigere igen. Stoffet ser også ud til at være mindre giftigt, hvis det ved en fejl bliver sprøjtet direkte ind i blodbanen«, siger Doris Stenver. »Vi ved heller ikke, om det er stoffet selv, der har givet skader i de tilfælde, vi kender. Eller om skaderne skyldes beskadigelse af nerven i forbindelse med bedøvelsen. Tandlæger siger, at det er særlig vanskeligt at lægge bedøvelse i undermunden, og at det indebærer en større risiko for at beskadige nerven«. Bedøvelse i undermunden Alle bivirkningsrapporter hos Lægemiddelstyrelsen drejer sig om skader efter bedøvelse i undermunden. Risikoen for varige skader er kun nævnt i produktresumeet for Ubistesin. Lægemiddelstyrelsen har nu pålagt importøren at ændre produktresumeerne også til de to andre midler. Doris Stenver, hvis der findes ufarlige bedøvelsesmidler på markedet, hvorfor så ikke bare forbyde de præparater, vi nu ved har bivirkninger?

»Vi ved ikke, om også andre bedøvelsesmidler indebærer en risiko. Det er vi først ved at undersøge. Når vi kun har indberetninger på articain, kan det hænge sammen med, at disse midler tilsyneladende er de mest brugte. Og som sagt har articain nogle indlysende fordele, så der bliver næppe tale om at trække det tilbage. Afhængigt af undersøgelsens resultat kan der måske blive tale om at indføre nogle restriktioner for brugen, for eksempel at det ikke må anvendes i undermunden. Men det er endnu alt for tidligt at sige noget om, og i givet fald skal det koordineres internationalt«, siger Doris Stenver.