Skadestue på Sydfyn splitter socialdemokrater

Sundhedsformand. Julie Skovsby har ikke tænkt sig at opgive kampen for akutmodtagelse i Svendborg.
Sundhedsformand. Julie Skovsby har ikke tænkt sig at opgive kampen for akutmodtagelse i Svendborg.
Lyt til artiklen

Kampen om skadestuen i Svendborg udløser intern diskussion i Socialdemokratiet. Den nyudnævnte formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Julie Skovsby (S), der er valgt i Assens på Fyn, vil nemlig fortsætte kampen for den akutmodtagelse i Svendborg, som sundhedsministeren har lagt op til skal lukke efter 2020. »Jeg vil fortsat arbejde for en akutmodtagelse i Svendborg som supplement til det nye universitetshospital i Odense. Jeg mener, det er den rigtige løsning, og det har jeg tænkt mig at blive ved at kæmpe for«, siger Julie Skovsby, der tidligere har siddet i Syddanmarks Regionsråd.

Stik imod Thorning
Dermed går hun i den modsatte retning af den kurs, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag forsøgte at udstikke. På sit pressemøde sagde Thorning-Schmidt, at regionen selv må påtage sig ansvaret.

Det til trods for at statsministeren bare en uge før valget sagde, at »vi ønsker en akutfunktion i Svendborg«. Dermed bakkede hun dengang op om Carsten Hansens meget håndfaste løfte om en skadestue, »hvis Socialdemokraterne kommer til magten ved næste valg«. Siden dengang er Carsten Hansen blevet minister for landdistrikter, men han ønsker fortsat ikke at kommentere sagen. Samme holdning har Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der i september blev valgt af fynboerne: »Der er rigeligt fynske politikere ude og sige alt muligt om det her, og det skal de have lov til at fortsætte med«. Men du har vel en holdning til sagen? »Det har du fuldstændig ret i. Men når man er en del af et parti, forsøger man også at lægge en partilinje, og så tager man drøftelserne om sine egne holdninger inde i butikken«. Jeg vil bare gerne høre, hvad du synes om det løfte, Carsten har givet til fynboerne? »Det kan jeg godt forstå. Men så må du melde dig ind i Socialdemokratiet og se, om du kan blive valgt ind i vores folketingsgruppe. Så kan du få at vide, hvad jeg mener om alt muligt. Jeg har ikke så meget mere at sige, andet end at jeg har taget de diskussioner, jeg skal tage om den her sag, på de indre linjer«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her