To unge mænd, der i går blev fundet døde i deres værelser i en udlejningsejendom i Gesten vest for Kolding, døde af kulilteforgiftning.
Det viste sig i dag, da læger på Odense Universitetshospital undersøgte dødsårsagen, oplyser vicepolitiinspektør Jan Lambertsen. Han er leder af lokalpolitiet i Vejen.





























