Da den forrige regering sidste år besluttede at skære i børnechecken som led i den såkaldte genopretningsplan, vendte både Socialdemokraterne, SF og de radikale det hvide ud af øjnene og kaldte det »asocialt« og en masse andet grimt.
Og de svor i varierende grad at rulle besparelsen tilbage. Men i regeringsgrundlaget, som de selv samme tre partier står bag, leder man forgæves efter, at det løfte opfyldes.



























