Forvaring på ubestemt tid. De 12 nævninge og tre landsdommere i Østre Landsret var enige, da de tirsdag fældede dom over den pædofile Danni Frank Tofte Hansen. Den 43-årige mand idømmes den strenge og sjældne straf for seksuelle overgreb mod tre mindreårige piger, hvoraf den ene blev groft misbrugt, mens hun var bevidstløs og ude af stand til at reagere mod forbrydelsen. Det seksuelle overgreb mod den bevidstløse pige fandt sted i mandens hjem på Samsø i 2000, hvor pigen flere gange var på overnattende besøg. Pigen husker ikke overgrebet Mens den ca. 10-årige pige lå bedøvet på mandens seng misbrugte han hende ved blandt andet at stikke en kuglepen og et plasticrør op i hendes underliv. Fordi manden bedøvede pigen med medicin, husker hun ikke overgrebet, men pigens mor har genkendt sin datter på mandens videooptagelser. Selv om der ikke er tale om samleje med den bevidstløse pige, opfattes forbrydelsen ifølge anklageren som voldtægt, fordi hun ikke var ved bevidsthed under overgrebet. Danni Frank Tofte Hansen har en stribe tidligere domme for sædelighedsforbrydelser bag sig. Overgrebene mod de to andre piger er sket henholdsvis før og efter overgrebet mod pigen på Samsø. I perioden mellem januar 1998 og marts 2000 misbrugte manden således en otteårig pige på et toilet i en MacDonalds-restaurant ved Viborg og på toilettet i et varehus i Viborg. Overgrebet i varehuset optog manden på video, og det forhold har han som det eneste erkendt sig skyldig i. Ud over forvaringsdommen blev den 43-årige mand dømt til at betale i alt 75.000 kroner i erstatning til sine tre ofre. For tredje gang i sit liv blev han af retten pålagt, at han ikke må have børn under 18 år i sit hjem eller overhovedet være sammen med børn under 18 år uden politiets tilladelse. Danni Frank Tofte Hansens forsvarer, advokat Peter Hjørne, ankede på stedet sin klients forvaringsdom til Højesteret. Landets øverste retsinstans kan kun tage stilling til selve straffen og ikke til spørgsmålet om skyld.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























