En 51-årig mand fra Tranbjerg mistede tidligt onsdag livet i det glatte føre. Ulykken skete på Genvejen i Hasselager syd for Aarhus klokken 05.04.
»Manden kommer kørende mod vest i en personbil. Han mister herredømmet over bilen, fordi der er glat og ryger over i den modsatte kørebane«, fortæller politikommissær Mogens Brøndum.




























