Amagermanden: En skræmmende almindelig familiefar

ANKLAGET. MLH har gennem hele retssagen nægtet sig skyldig.
ANKLAGET. MLH har gennem hele retssagen nægtet sig skyldig.
Lyt til artiklen

»Den person, der har lavet de her ting, må være syg i bøtten, være psykopat og hade kvinder. Det gør jeg ikke. Jeg hjælper mine medmennesker«. Efter halvanden måneds retssag mod Amagermanden alias MLH fik den tiltalte i torsdags selv de sidste ord. Under hele sagen har han fastholdt sin uskyld og nægtet at kende noget til de to knivdrab og syv volds- og voldtægtsoverfald, som han blandt andet er tiltalt for. »Jeg er 100 procent uskyldig. Politiet har fat i den forkerte mand. Jeg har ikke begået de her forbrydelser«, siger han. Har to sønner Hvis den 46-årige familiefar, når byretten i dag tager stilling til skyldsspørgsmålet, kendes skyldig i den gruopvækkende stribe af forbrydelser begået gennem 23 år, vil hans liv med rette kunne betegnes som noget af det nærmeste, man kommer et dobbeltliv. Såvel venner som kolleger har betegnet MLH som en helt almindelig familiefar med en ganske normal tilværelse og sunde interesser. I mere end tyve år var han gift med den kvinde, han mødte som 19-årig, og som han har to sønner på 18 og 23 med. Selv om de blev skilt for fem år siden, taler de stadig sammen, ligesom begge sønner i perioder har boet hos deres far.

LÆS OGSÅ Her er forsvaret, der skal frifinde Amagermanden

Den vellidte MLH, der er blevet betegnet som »lige så leverpostejsdansk som mange andre«, var over en lang årrække aktiv fodboldtræner for både drenge og piger i hjemegnsklubben AB Taarnby på Amager. En rolle, han udfyldte lige indtil dagen før sin anholdelse sidste efterår.

»Han var kendt af alle i klubben som en meget social person, der altid tog et stort ansvar. Han hjalp unge, der var på vej ind i kriminalitet, og fik dem ind i klubben for at spille fodbold i stedet«, har Flemming Jacobsen, daglig leder af fodboldklubben og mangeårig ven med MLH, tidligere fortalt til Politiken.

Fast job og faste spisetider
Tilsyneladende er der heller ikke noget i MLH’s barndom, der kan forklare, hvorfor den 46-årige nu står tiltalt i en af de mest opsigtsvækkende kriminalsager i nyere tid.

Han voksede op på Amager i en familie med dansk far, tysk mor, en bror, en søster og faste spisetider. Trods læsevanskeligheder i skolen bliver MLH betegnet som en godt begavet og kvik person. Og så var den unge fyr, der fulgte den skiftende hårmode, populær blandt pigerne.

Efter 8. klasse gik han ud af skolen for at tage til søs, inden han som 16-årig begyndte som medhjælper hos sin fem år ældre storebror, der var flyttemand. Senere fik han fast rengøringsarbejde i lufthavnen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her